Om fortællinger og eventyr

EVENTYR OG FORTÆLLINGER

EN FORTÆLLING OM EN UNG DRENG, DER BLEV EN MAND MED EN HISTORIE, JEG FORTÆLLE


Min historie handler om en mand, der er utroligt god til sit arbejde.


Men der sker noget mærkeligt i hans liv.


Jeg har fået indblik i en hemmelighed, som ingen selv i sin vildeste fantasi kan forestille sig......

En forfærdelig hemmelighed.....


Hør en spændende fortælling, der kan måle sig med de bedste krimier.....

EN FORTÆLLING OM DET, DER KAN SKE I SVANNINGE BAKKER, NÅR MAN TÆNKER PÅ TROLDE


Hvad sker der, hvis man pludselig bliver væk i Svanninge Bjerge? Om vinteren, i tåge og regn?


Faktisk de underligste ting, som imidlertid er så ubehagelige, at man må prøve at skjule dem bagefter.


Hør om Bodil, der gik i sine egne tanker og tænkte på mange ting.


Blandt andet på trolde.

EVENTYR I ANLEDNING AF....


Disse eventyr digtes til en bestemt anledning, fx konfirmation, dåb, bryllup, jubilæum, fødselsdag....

EVENTYRET OM TVILLINGERNE OG DRACULA


For en hel del år siden blev der født 2 drenge. De blev født som tvillinger, selv om det skulle vise sig, at de var forskellige.

 

De voksede op sammen og var fælles om en hel masse ting.


Som alle rigtige drenge havde de en tid, hvor de spillede fodbold, de var også i en periode meget optaget af at spille ”Warhammer”, men som de fornuftige drenge, de jo er, holdt de op med det igen, fordi det, som de selv udtrykte: ”Randte op i flere tusinde kroner”.


De to drenge havde også en storesøster, og de havde en masse venner og kammerater, lige fra de var ganske små.


Fortalt til Jesper og Morten ved deres konfirmation


EVENTYRET OM VERA


Der var engang – sådan begynder alle eventyr.


Men dette eventyr skal begynde: Der er…

Der er en lille Vera. En kold dag i december, hvor hun lå og hyggede sig i sin mors mave, blev hun meget pludseligt ført ud i en verden, der var helt ukendt for hende.

Og der lå hun, lidt forbavset, og kiggede på alt det, der var omkring hende. Meget hurtigt fandt hun ud af, at der var to mennesker, som havde større betydning for hende end alle andre, og som gjorde alt for, at hun havde det så godt som muligt. Det ene menneske var højt og havde lidt skæg. Det andet var ikke så højt og duftede af mælk.


Alle kiggede på hende, og hun var ganske lille og meget fin, fordi hun så tidligt var kommet ind i verden. Hun var så hvid som sne, og hendes hår, som hun havde en hel masse af, var som ibenholt. Alle, der så hende, syntes, at hun var det kønneste, de længe havde set.


Og hendes bedsteforældre var de stolteste i hele verden, fordi de var blevet bedsteforældre til så køn og fin en lille pige.


Fortalt til Vera ved hendes barnedåb

Vera lytter med sut i mund ved sin dåb til Eventyret om Vera

MANGE MULIGHEDER


Eventyrets verden rummer uendeligt mange

muligheder for en fortælling, der kan tryllebinde


Om det er....


  • Det eventyr, jeg har skrevet til en begivenhed...


  • Eller de altid fascinerende folkeeventyr...


  • Eller H.C. Andersens udødelige eventyr


Kun fantasien sætter grænser!




DEN GODE HANDEL


Dette folkeeventyr fortæller om dumhed, begærlighed og handel, der foregår på en anden måde, end den, man normalt tror, handel foregår på.


Og det hele starter selvfølgelig: Der var engang....


Der var engang en bonde, som havde drevet sin ko til marked og solgt den for fem daler. På hjemvejen kom han forbi en dam, og allerede langt borte fra hørte han frøerne kvække.....